England - torsdag den 14. maj 2015
Rundt om Derwentwater
Efter gårsdagens hårde tur, skulle dagen i dag bruges som afslapningsdag. Jens Peter og jeg besluttede at tage en stille vandretur rundt om Derwentwater. Lasse orkede ikke og tog en slapper hjemme. Vi fik tilberedt den sædvanlige morgenmad med kogte æg og bacon. Toastbrødet var heldigvis hurtigt blevet erstattet af noget ordentligt brød fra Booths.
På vejen ned mod søen kiggede vi lige ind til en af de mange outdoor butikker, for at finde en kamerataske til mig. Sørme om de ikke havde en i perfekt størrelse – og så var det endda en Osprey. Man er vel mærkedyr ☺
Derwentwater turen har jeg gået en gang tidligere. Det er stort set lige ud af landevejen hele vejen rundt. Med meget afvekslende natur hele tiden. Absolut en fin tur, hvis man ikke ønsker de store stigninger. Vi gav os god tid til at nyde udsigterne undervejs. Da vi nåede ud til Lodore, som er tæt på modsatte ende af søen, kunne vi ikke dy os for at runde Lodore Falls. Det skulle være et smukt vandfald men atter måtte vi erkende, at der ikke var meget at komme efter. Vi mødte en mand, der i flere år havde glædet sig til Lodore Falls og han var dybt skuffet. Det forstod vi godt.
Så var det godt, at Lodore Hotel stadig kunne servere en Cumberland Ale og en sandwich til frokost. Stilen og formerne fejler absolut ikke noget her. Overtjeneren revser de andre og gæsterne fik også en over snuden, hvis det passede ham. Vi ville gerne have vores sandwich serveret i haven og da vi ikke lige kunne huske hvilket bordnummer, vi sad ved, sagde han til os, at det var vores egen skyld, hvis vores mad blev serveret kold, når de ikke kunne finde os. Der sad i øvrigt ingen andre udenfor… Græsplænen lignede det bedste en golfbane kunne formå og alligevel var der en ung fyr, der kom traskende med en græsklipper. Han opgav dog hurtigt, da vores overtjener nu havde fundet vej udenfor, for at hundse med flere af de andre medarbejdere. Der skulle åbenbart rigges an til noget udendørskoncert på tennisbanen.
Vi fortsatte turen rundt om søen og efter ca. en times vandring, valgte vi at hoppe på en af turbådene og sejle tilbage til Keswick. Her var der marked. Det skridtede vi af, uden at købe andet end noget kandis, lavet af Black Treacle. Det var ikke noget særligt. Efter en god øl og en snak om løst og fast, besluttede vi os for at være lidt skøre. Selv om vi kunne gå Loweswater Gold som real cask ale i Keswick, tog vi bilen og kørte til Kirkstile Inn, for at nyde øllet på dens hjemmebane. ”Because we can!”, sagde vi – når Lasse mente, at vi var skøre. Han kørte dog meget gerne. Og så var vi stærkt overbeviste om, at øllet smagte bedre her. ”
Aftensmaden blev indtaget i sikker havn på The George Hotel. Så kunne det ikke gå helt galt.
